Mit navn er Anna Mai. Til
29 ÅR. HAR BOET I ESBJERG I 7 ÅR. FØDT I TØNDER.
Jeg er en del af et stærkt kreativt netværk her i Esbjerg, som giver mig mulighed for at løfte alle former for projekter; fra store hjemmesider til små tryksager.
Når jeg skriver tekster er det mit primære mål at ramme virksomhedens individuelle sprog på en måde, som taler til både eksisterende og potentielle kunder. Jeg vil derfor helst være i direkte kontakt med beslutningstageren, så jeg sikrer at vi rammer sproget bedst muligt.
Når jeg bygger hjemmesider, gør jeg det helst i samarbejde med en grafiker, som kan lave et skræddersyet design til din virksomhed. Jeg er ikke grafiker, men kan godt lave den simple hjemmeside, som skubber en virksomhed i gang på en professionel måde på det online marked.
Når jeg er projektleder, arbejder jeg tæt sammen med både kunden og mine samarbejdspartnere for at skabe den bedste løsning for kunden. Mine kunder har altid kun mig som kontaktperson, uanset hvor mange samarbejdspartnere jeg har med på projektet. Der opstår derfor aldrig tvivl om, hvem du skal kontakte, hvis du får udført et projekt gennem Web og linjer – fra det første møde til levering af opgaven.
Hvorfor Web og linjer?
Når man er selvstændig, er hver eneste kunde den vigtigste kunde. Du kan derfor være sikker på, at de selvstændige altid gør deres absolut bedste for at gøre dig tilfreds. Da en selvstændig virksomhed ofte kræver mange af døgnets timer, er det vigtigt, at man er passioneret for sit arbejde – og det er både jeg og alle mine samarbejdspartnere. Det er sådan, vi skaber gode resultater.
Når du arbejder med Web og linjer, har du kun én kontaktperson til potentielt mange selvstændige. Den kontaktperson mig, Anna Mai Brodersen. Baseret på dine behov uddelegerer jeg arbejdet til mine faste samarbejdspartnere, som bl.a. tæller grafikere, fotografer, jounalister og videoproducenter.