WordPress, temaer og plugins bliver opdateret hele tiden. Det kan virke som bøvl, men at opdatere WordPress er det vigtigste, du kan gøre for at holde din side sikker. Her er hvorfor, og hvordan du gør det.
Hvad bliver opdateret?
- WordPress selv
- Dit tema
- Dine plugins
- PHP, som er det sprog, WordPress kører på hos dit webhotel
Mange opdateringer retter sikkerhedshuller. Andre giver nye funktioner eller gør siden hurtigere.
Hvad sker der, hvis du lader være?
Når et sikkerhedshul bliver rettet, bliver det også offentligt kendt. Hackere bruger programmer, der automatisk leder efter sider, som ikke er opdateret. Det handler ikke om, at din side er spændende. Det handler om, at den er nem at komme ind på.
Sådan ser et hack ofte ud
Et hack kan sagtens være usynligt for dig. Typiske tegn er:
- Sider eller indlæg på fremmede sprog, fx om kasino eller medicin
- Brugere i WordPress, som du ikke selv har oprettet
- Besøgende bliver sendt videre til en anden side
- Google viser en advarsel om din side
- Søgeresultater for din side med titler, du ikke kender
Søg på site:dit-domæne.dk i Google. Så ser du alle de sider, Google kender på din hjemmeside.
Sådan opdaterer du sikkert
- Tag en backup, før du opdaterer
- Opdatér ét plugin ad gangen
- Tjek siden bagefter, også kontaktformularen
- Slet plugins og temaer, du ikke bruger
- Brug stærke adgangskoder og totrinsbekræftelse
Hvad med automatiske opdateringer?
WordPress kan selv lave mange opdateringer. Det er godt for de små sikkerhedsrettelser. Ved større opdateringer kan et plugin dog holde op med at virke sammen med de andre, og så opdager du det måske først, når en kunde siger, at formularen ikke virker. Slå automatiske opdateringer til, hvis ingen holder øje med siden. Ellers er det bedst, at en person opdaterer og tjekker bagefter.
Hvis uheldet er ude
- Kontakt dit webhotel med det samme
- Skift alle adgangskoder: WordPress, webhotel, FTP og database
- Slet brugere, du ikke kender
- Gendan en backup fra før hacket
- Bed Google om at tjekke siden igen i Google Search Console
Vil du slippe for det?
Med hosting og drift eller en serviceaftale holder jeg din side opdateret, tager backup og holder øje med den. Så skal du ikke tænke på det.