Jeg har lavet hjemmesider i over 13 år. Det er mig, der tager telefonen, når den ringer hos Web og linjer. Det er også mig, der svarer på de mails, du sender. Min virksomhed er forankret i Esbjerg, hvor jeg har skabt et fundament bygget på tryghed, ordentlighed og holdbare løsninger.
13 år
Jeg siger det, hvis du ikke har brug for noget.
Ingen fagsprog, kun det du skal vide.
Du ved, hvad det koster.
Også når siden er gået i luften.
“Du får altid svar fra mig. Ikke fra kundeservice.”
Web og linjer startede med et ønske om at gøre det digitale lidt mere overskueligt. Jeg ville hjælpe virksomheder med at blive synlige på nettet gennem personlig kontakt, ordentligt håndværk og løsninger, der giver mening for den enkelte.
Web og linjer begyndte som en hobby i 2013, mens jeg læste international markedsføring og salg. Men flere og flere fik brug for hjælp til hjemmesider og SEO, og i 2014 tog jeg springet og blev selvstændig.
Siden har jeg hjulpet virksomheder i mange forskellige brancher med hjemmesider og webshops i WordPress. For mig er det vigtigt, at din hjemmeside er din, og at du selv bestemmer, hvem der hjælper dig med den. Derfor får du alle logins og en guide, så du også selv kan finde rundt.
I dag er WordPress mit speciale, men det vigtigste er stadig det samme: at skabe en hjemmeside, du bliver glad for, og som du føler dig tryg ved.
Når du arbejder med mig, er der ingen mellemled. Den, du taler med, er den, der laver arbejdet.
Det betyder korte beslutningsveje, at intet bliver væk mellem sælger og udvikler, og at du har én at skrive til, også om et år.