Billeder på hjemmesiden: Størrelse, format og alt-tekst

Indhold

Gode billeder på hjemmesiden sælger. Men store billeder gør siden langsom, og billeder uden tekst siger ingenting til Google. Sådan får du det bedste ud af dem.

 

Brug dine egne billeder

Billeder af dig, dine medarbejdere og dit arbejde skaber tillid. Billeder fra en billedbank ligner alle andres. En god mobiltelefon og dagslys er ofte nok.

 

Den rigtige størrelse

  • Billeder i fuld bredde: ca. 2000 pixels brede
  • Billeder i teksten: ca. 1200 pixels brede
  • Prøv at holde hvert billede under ca. 300 KB

WordPress laver selv mindre udgaver, men det er dig, der bestemmer, hvor stort det største billede er.

 

Vælg det rigtige format

  • WebP: det bedste valg til fotos. Fylder meget mindre end JPG.
  • JPG: fint til fotos, hvis du ikke kan bruge WebP.
  • PNG: til grafik med gennemsigtig baggrund.
  • SVG: til logoer og ikoner, der skal være skarpe i alle størrelser.

 

Gør billederne mindre, før du lægger dem op

Du kan gøre billederne mindre gratis med værktøjer som Squoosh eller TinyPNG. Vælg bredden, vælg WebP, og se, hvor meget mindre filen bliver. Ofte fylder billedet bagefter en tiendedel, uden at du kan se forskel. Der findes også plugins til WordPress, der gør det automatisk, når du uploader.

 

Giv filen et godt navn

Omdøb billedet, før du lægger det op. tagrenovering-esbjerg.webp fortæller Google, hvad billedet viser. IMG_4821.jpg gør ikke.

 

Skriv alt-tekst

Alt-teksten beskriver billedet for dem, der ikke kan se det. Det gælder blinde, der bruger skærmlæser, og det gælder Google.

  • Dårligt: “billede1”
  • Dårligt: “tømrer esbjerg tømrer billig tømrer”
  • Godt: “Nyt tag lagt på et parcelhus i Esbjerg”

Du skriver alt-teksten i mediebiblioteket i WordPress. Rene pyntebilleder kan godt stå uden.

 

Tænk på mobilen

Et bredt billede kan blive meget lille på en telefon. Tjek, at det vigtige i billedet stadig kan ses. Billeder med tekst i er særligt svære at læse på mobilen. Skriv hellere teksten på siden, så den også kan læses af Google.

 

Pas på rettighederne

Tag aldrig billeder fra Googles billedsøgning. Billederne tilhører nogen, og det kan blive en dyr regning. Brug dine egne billeder, eller køb dem lovligt.

Picture of Anna Mai
Anna Mai

Vil du hellere have hjælp?

Jeg hjælper lokale virksomheder med hjemmesider, SEO og tekster. Fortæl, hvad du har brug for, så får du et uforpligtende tilbud.

// Læs også

Flere gode råd

Hvad sker der, hvis din hjemmeside bliver hacket?

Er din hjemmeside blevet hacket? Her er, hvad der sker, hvad det kan koste, og de skridt du skal tage. Fra de

Backup: Har du styr på din?

De fleste tror, de har en backup af deres hjemmeside. Men ligger den det rigtige sted, og virker den? Her er, hvad

Kritiske huller i PHP: Sådan beskytter du din WordPress-side

To kritiske huller i PHP lader hackere køre kode på din hjemmeside uden at logge ind. Her er, hvad der er sket,