Cookiebanneret er den boks, alle klikker væk så hurtigt som muligt. Men for dig som ejer af en hjemmeside er det ikke ligegyldigt, hvordan det er sat op. Det er nemlig lovpligtigt, og myndighederne holder øje.
Her får du reglerne kort fortalt og de fejl, jeg oftest ser. Jeg er ikke jurist, så se det som et overblik og ikke som juridisk rådgivning.
Hvorfor skal du have et cookiebanner?
Cookies er små filer, som hjemmesider gemmer i den besøgendes browser. Nogle er nødvendige for, at siden virker. Andre bruges til statistik og markedsføring, fx Google Analytics, Facebook-pixel eller annoncer.
Reglerne siger, at du skal have et samtykke, før du gemmer eller læser oplysninger på den besøgendes enhed. Undtagelsen er de cookies, der er strengt nødvendige.
Der er to sæt regler. Cookiebekendtgørelsen handler om selve cookierne, og Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med den. GDPR handler om de personoplysninger, du indsamler, og det er Datatilsynets område.
Det finder myndighederne
Digitaliseringsstyrelsen undersøgte i 2024 200 tilfældige danske hjemmesider. Alle 200 indsamlede data via cookies og pixels, før de besøgende havde sagt ja eller nej. Næsten hver femte side havde slet ikke et cookiebanner.
Og det kan blive dyrt. I 2023 indstillede Datatilsynet en virksomhed til en bøde på mindst 200.000 kr. Virksomheden havde sendt oplysninger om sine besøgende videre til Google og Meta uden samtykke.
Sådan er et lovligt cookiebanner
- Intet før samtykke. Statistik og markedsføring må først starte, når den besøgende har sagt ja.
- Nej skal være lige så let som ja. Knappen til at afvise skal være lige så synlig som knappen til at acceptere.
- Aktivt valg. Det tæller ikke som samtykke, at folk scroller videre, og felterne må ikke være sat til på forhånd.
- Klar information. Hvem står bag, hvad bruges oplysningerne til, og hvem deles de med.
- Mulighed for at fortryde. Det skal være let at trække sit samtykke tilbage, fx via et lille ikon eller et link i bunden af siden.
Hvilke cookies er nødvendige?
Nødvendige cookies er dem, siden ikke kan fungere uden, og som den besøgende selv har bedt om. Fx en indkøbskurv, et login eller et valg af sprog. De kræver ikke samtykke.
Statistik og markedsføring er ikke nødvendige, heller ikke selvom de er nyttige for dig. Det gælder også pixels, som myndighederne ser som endnu mere indgribende end cookies.
Skjulte cookies, du måske ikke ved, du har
Mange hjemmesider sender data videre uden, at ejeren ved det. Typiske syndere er:
- Indlejrede YouTube-videoer og kort fra Google Maps. De kan sætte cookies, så snart siden indlæses.
- Google Fonts. Henter din side skrifttyper direkte fra Google, sendes den besøgendes IP-adresse til Google. En tysk domstol har tidligere dømt en hjemmesideejer for netop det. Løsningen er at lægge skrifttyperne på din egen server.
- reCAPTCHA. Den sender data til Google og kræver derfor samtykke. Læs mere i Sådan stopper du spam på din WordPress-side.
Bruger du Google Ads eller Analytics?
Så skal du også kende til Google Consent Mode v2. Det er Googles egen ordning, som giver Google besked om, hvad den besøgende har sagt ja eller nej til. Google har krævet den i EU siden marts 2024, hvis du bruger målgrupper og genmarkedsføring. Uden den mister du data. Et godt cookieværktøj sætter det op for dig.
5 ting, du kan tjekke i dag
- Åbn din side i et privat browservindue. Kommer der et banner?
- Er knappen til at afvise lige så synlig som knappen til at acceptere?
- Tryk afvis, og se, om Google Analytics eller andre værktøjer stadig bliver indlæst. Spørg den, der driver din side, hvis du ikke selv kan se det.
- Har du en cookiepolitik, der beskriver de cookies, du faktisk bruger?
- Kan man let ændre sit valg bagefter?
I WordPress findes der gode værktøjer til at styre cookies, fx Complianz og Cookiebot. De scanner din side, laver banneret og holder cookiepolitikken opdateret.
Vil du hellere have hjælp?
Er du i tvivl, om dit cookiebanner lever op til reglerne? Skriv til mig, så tjekker jeg din side. Få et uforpligtende tilbud
