En hjemmeside bliver sjældent dårlig fra den ene dag til den anden. Den bliver langsomt træt. Teksterne passer ikke helt længere, telefonen viser den lidt skævt, og du har en fornemmelse af, at den ikke gør det, den skal.
Her er fem tegn på, at det er tid til et ansigtsløft. Og hvordan du ved, om en opfriskning er nok, eller om siden skal laves om fra bunden.
1. Den er ikke god på mobilen
De fleste besøger din side på telefonen. Og Google kigger på mobilversionen af din side, når den beslutter, hvor du skal ligge i søgeresultaterne. Det har været sådan for alle hjemmesider siden 2023.
Tag din telefon frem, og åbn din side. Skal du zoome for at læse teksten? Er knapperne svære at ramme? Ligger telefonnummeret gemt langt nede? Så er det første tegn.
2. Den er langsom
Folk venter ikke. Tager det mere end et par sekunder at åbne din side, går mange videre til den næste i søgeresultaterne. Langsomme sider klarer sig også dårligere i Google.
Nogle gange kan det løses med billeder i den rigtige størrelse og bedre hosting. Andre gange er siden bygget, så den er tung fra starten. Læs Hvorfor er min hjemmeside langsom?.
3. Du tør ikke selv rette i den
Kan du ikke selv skifte en åbningstid uden at være bange for at ødelægge noget? Eller skal du ringe til nogen, hver gang en pris skal ændres? Så står siden i vejen for dig i stedet for at hjælpe dig.
En god hjemmeside er bygget, så du let kan rette tekster og billeder selv, uden at designet går i stykker.
4. Den fortæller ikke, hvad du laver i dag
Virksomheder ændrer sig. Du har måske fået nye ydelser, nye medarbejdere eller nye kunder. Men hjemmesiden fortæller stadig historien fra dengang, den blev lavet.
Læs din forside, som om du var en ny kunde. Forstår du på fem sekunder, hvad du laver, hvor du er, og hvorfor man skal vælge dig? Hvis ikke, så læs Det skal din forside kunne.
Billeder kan også afsløre en træt side. Stockbilleder af smilende mennesker i et kontor, der ikke er dit, skaber ikke tillid. Brugerforskning fra Nielsen Norman Group viser, at rigtige billeder af rigtige mennesker virker langt bedre.
5. Den giver ikke henvendelser
Det vigtigste tegn. En hjemmeside skal ikke bare se pæn ud. Den skal få folk til at ringe, skrive eller booke. Kommer der næsten ingen henvendelser fra den, er der noget, der ikke virker.
Det kan være, at folk ikke finder den i Google. Eller at de finder den, men ikke bliver overbevist. Kig i din statistik: Kommer der besøgende, men ingen henvendelser, er det typisk teksterne og opbygningen. Kommer der slet ingen, er det typisk synligheden i Google.
Bonus: Den er bygget på gammel teknik
Er dit tema eller dine plugins holdt op med at blive opdateret, eller kører siden på en gammel version af PHP, er det et sikkerhedsproblem. Det kan ikke ses udefra, men det er ofte det, der gør, at en side bliver hacket. Læs Derfor skal du opdatere WordPress.
Ansigtsløft eller ny hjemmeside?
Ikke alle trætte hjemmesider skal laves om fra bunden. Et ansigtsløft er ofte nok, hvis grundlaget er i orden. Det kan være nye tekster, nye billeder, en ny forside og en opdateret menu.
En ny hjemmeside giver mere mening, hvis siden er langsom og svær at rette i fra starten, hvis den ikke virker på mobilen, eller hvis teknikken er så gammel, at den ikke kan opdateres sikkert.
Er du i tvivl om, hvad det koster, så læs Hvad koster en ny hjemmeside?.
Vil du hellere have hjælp?
Kan du genkende et eller flere af tegnene? Skriv til mig, så giver jeg dig et ærligt bud på, om din side skal have et ansigtsløft, eller om den skal laves om. Få et uforpligtende tilbud